Guide: SEO optimer din hjemmeside for begyndere

Ni ud af ti danskeren undersøger informationer om produkter og varer de overvejer at købe, inden de tager den endelige beslutning om et køb. Som virksomhedsejer indenfor retailbranchen, er der altså ingen tvivl om, at hvis du ønsker (mer)salg, så skal din virksomheds hjemmeside figurerer i søgeresultaterne. En måde at få dette til at ske på er ved at SEO optimere din hjemmeside.

I dette blogindlæg giver vi dig en introduktion til nogle helt basale tips og tricks til at komme i gang med både SEO.

Hvad er SEO, og hvad dækker begrebet over?  

SEO er forkortelsen for Search Engine Optimisation (på dansk søgemaskineoptimering) og handler kort fortalt om din hjemmesides synlighed eller placering i søgemaskinerne. I Danmark vil man højst sandsynligt fokusere på hjemmesidens placering i søgemaskinen Google, som har knap 97 procent af markedsandelen i Danmark.

Googles rangerer din hjemmeside i søgeresultaterne ud fra en vurdering af din hjemmesides omdømme og relevans. Des mere relevant din hjemmeside er for søgningen, des højere og bedre placering får din hjemmeside i søgeresultaterne.

Vi forestiller os, du har en webshop, der sælger skitøj og -udstyr.. En potentiel køber er på jagt efter et par nye ski til årets sæson. Ud fra ovennævnte statistikker vil skikøberen højst sandsynligt starte jagten med en søgning i Google. For at han eller hun skal blive opmærksom på din hjemmeside, er det altså alfa omega, at hjemmesiden kommer frem i søgeresultatet.  

SEO er en videnskab i sig selv og ligesom Rom bliver strategien heller ikke bygget på en dag. Men nedenfor giver vi dig fire basale tips og tricks til, hvordan du kommer i gang med SEO arbejdet.

4 hurtige tips til en SEO optimeret hjemmeside

1. Skab en nem og overskuelig hjemmeside. Når først du har fået lokket forbrugerne ind på hjemmesiden, skal besøgende konverteres til reelt salg. Det gør du ved, at din hjemmeside er intuitiv, har et venligt og indbydende design, er nemt for forbrugeren at bruge og navigere rundt på, samt at hjemmesidens indhold er relevant for forbrugeren. Undgå derfor information, der ikke har relevans for din virksomhed. Tænk som var du din egen kunde. Hvilket “forløb” gennemgår kunder, som besøger din hjemmeside? Undgå at placere vigtig information steder, hvor kunden har svært ved at finde den. Implementer tydelige “call to actions”. Hvad vil du gerne have kunden til at gøre på hjemmesiden?

2. Mobile first: Mobilen bliver ikke kun brugt til sociale medier og gøgl på nettet. Ehandelsanalysen fra FDIH viser, at forbrugerne i stigende grad bruger deres smartphones, når de skal foretage et købt. I 2017 blev 39 procent % af varerne bliver søgt frem via mobilen eller tabletten, mens 29 % af købene blev foretaget via mobiltelefonen. Denne forbrugertendens er en af årsagerne til, at Google i 2016 opdaterede sin algoritme således, at søgemaskinen nu favoriserer mobilvenlige hjemmesider. Som indehaver af en netbutik har du simpelthen ikke råd til ikke at investerer tid og penge i en hjemmeside, som også ser godt ud på mobilen.

Test om din hjemmeside er mobilvenligt her.

3.Optimér hjemmesidens hastighed. Tålmodighed er en dyd de fleste forbrugere ikke mestrer. Den gennemsnitlige forbruger forventer, at de er inde på en hjemmeside inden for 2 sekunder, og derfor skal din hjemmeside kunne loade relativt hurtigt. Og ligesom forbrugerne er Google heller ikke fan af langsomme hjemmesider. Og med Googles seneste “The Speed Update” er der kun øget fokuset på en høj loadhastighed. Nu er det ikke blot hjemmesider, der tilgås via en desktop, der skal være hurtigt. Også mobilhjemmesiden skal loades hurtigt.

For store eller tunge billeder er den helt store synder i forhold til loadtid.  Drop derfor for store filer, som for eksempel store billeder, som er en af de helt store syndere i forhold til loadtid. Som tommelfingerregel kan du gå efter, at dine billeder ikke skal være større end 100 kb.

Du kan teste din hjemmesides hastighed via Googles værktøj Pagespeed her.

4.Content is (still) king. Med en optimal SEO strategi kommer man ikke uden om, at hjemmesidens indhold uden undtagelser skal være af højkvalitet. Med andre ord, når du udvikler og producere indhold til din hjemmeside, bør din ambition være at skabe indhold, der er unikt, velproduceret og skaber merværdi for læseren.

Hvor SEO tekster tidligere handlede om at bruge ninjatricks som at store ligegyldige tekster med et bestemt søgeord, så er Googles algoritimer i dag til at navigere mellem kvalitetsindhold og irrelevante  og forældet SEO tekster. I produktionen af indhold bør din ambition altså være at skabe indhold og tekst, som er unikt, velskrevet og -produceret, merværdiskabende og ikke mindst brugbart for læseren. Dine tekster skal være så interessante, at læseren læseren har lyst til at interagere og blive på siden og endda klikke sig videre rundt på din hjemmeside. For hvis størstedelen af dine besøgende forlader siden med det samme, vil Google  – groft sagt- notere teksten som irrelevant og den vil blive rangeret lavere i søgeresultaterne.

Og hvordan skaber man så den gode SEO tekst? Det korte svar er, at det handler om, at du som SEO tekstforfatter formår at sætte dig i den besøgendes sted. Hvilke spørgsmål ønskeren læseren besvaret? Hvilken information er læseren på jagt efter? En måde for dig at blive klogere på dette er at lave en såkaldt søgeordsanalyse. Det kan give dig en indikation af, hvad læser og eller forbruger søger besvaret, når du leder efter netop det produkt du sælger. Du kan for eksempel bruge Googles værktøj Keyword Planner. Her taster du selv en række forslag til søgeord, hvorefter du får en række forslag til relaterede søgeord.

SEO teksters længde er et omdiskureret emne. På den en side argumenteres der for at læserne ikke vil læse langt og ønsker hurtig adgang eller svar på deres spørgsmål. På den anden side argumenteres der for, at længere tekster som ofte vil have mere substans, fakta (fx i form af linke til andre hjemmesider og kilder) og derved vil få den besøgende til at interagere i længere tid på siden. Der synes dog at være en fælles konsensus blandt SEO eksperter, at din tekst bør være på minimum 300 ord, mens fortalere for lange SEO tekster mener, du bør sørge for at runde mindst 1000 ord for en bedre rangering i Google.

På linje med for eksempel de traditionelle nyhedsmedier skal du også hele tiden være opdateret med tidens tendenser og trends. Det betyder, at din SEO tekstforfatning er en uendelig proces, hvor du konstant skal sikre dig at de indhold er opdateret og matcher. Det kan være, at du behøver at opdatere dit indhold i forhold til sæsonen.