Sådan tiltrækker små virksomheder store talenter

”Generation mig mig mig”. Selfie – generationen. Curling- generationen. Generation Go. Net-generationen. Peter Pan – generationen. Millennials. 

Vi taler om de unge født mellem 1980 og 2000, som lige nu strømmer ud på arbejdsmarkedet. Allerede i dag udgør de knap en tredjedel af arbejdsstyrken – et tal, der skønnes til at være hele 75 procent i 2025 .

Det er en lille årgang, som gør dem endnu mere efterspurgt på arbejdsmarkedet, hvilket også betyder, at de kan tillade sig at stille højere krav end tidligere store generationer som for eksempel babyboomer-generationen. Og dc marcherer da bestemt også ind i virksomhederne med nye krav og andre forventninger, end arbejdsgiverne har oplevet ved tidligere generationer.

Særligt karakteristisk for millenniumgenerationen er, at de unge ikke har samme trofaste holdning til deres arbejdsgiver som før. Ifølge en tidligere udgave af Deloittes årlige Millennial Survey forventer hver fjerde at skifte job inden for det næste år, mere end 40 pct. forventer at sige farvel til deres nuværende arbejdsgiver inden for de næste to år, og ser man fem år frem, er det to ud af tre, som agter at søge nye udfordringer. 

Der er altså al mulig god grund til, at erhvervslivets ledere kommer i sync med fremtidens arbejdsstyrke. 

Mød generation Millennials

Millinnials er kendetegnet ved at være den bedst uddannede, bedst berejste, mest digitaliserede, mest udadvendte og den bredest reflekterende generation i Danmark nogensinde. Og samtidigt kan de fleste blive enige om, at det er den mest forkælede generation. 

De er opvokset i krisetider, men samtidigt med en betydelig frihed og medbestemmelse i hjemmet. Typisk er de blevet behandlet af deres forældre som ønskebørn under devisen inkluderende børneopdragelse. Millennials er således vant til selvbestemmelse og involvering af beslutninger i familien. Samtidigt er de fra barnsben er de blevet hvisket i ørene, at de kan blive lige til, hvad de lyster: Millennials kan gå på vandet, og verden ligger for deres fødder. En opvækst, der afspejles i generationens forventninger til deres arbejdsliv, og dermed giver erhvervslivets ledere helt nye udfordringer, når det handler om at tiltrække og fastholde de unge medarbejdere.

Sådan ser drømmejobbet ud for Millennials 

Du finder ikke Millennials siddende foran arbejdscomputeren til langt ud på aftenen. De er heller ikke blege for at bede om et halvt års orlov, bare fordi de nu vil lære at surfe på Bali eller bestige et bjerg eller to i Nepal. Det er heller ikke dem, der klapper i hænderne, fordi årsrapporten markerer sorte tal på bundlinjen. Nej de vil arbejde for en virksomhed, der gør en forskel for den verden, de lever i.  

Og med en buffet af valgmuligheder er Millennials i højere grad end tidligere tilbøjelige til ikke at stille sig tilfredse med en stabil indkomst og udsigten til økonomiske bonusser. Millennials vil altid udfordre status quo og jagte det grønnere græs. 

  • Frihed & Fleksibiliet: Unge i dag tæller ikke timer på arbejdet i samme grad som generationerne før dem. De vil have friheden og fleksibiliteten til at styre deres arbejdsdag; De vil selv bestemme, hvornår de arbejder, og hvor de arbejder fra. Det betyder, at du som leder skal vænne dig til at se på resultaterne, og ikke på om de stempler ind på kontoret fast fra 8-16 hver dag. I Deloittes ”The 2016 Millennial Survey” fortæller 88 procent af de adspurgte, at de gerne så havde bedre muligheder for at starte og slutte arbejdsdagen, når de selv ønsker det. Samtidigt angiver 75 procent af undersøgelsens deltagere, at de gerne vil have bedre muligheder for at arbejdede hjemmefra eller andre lokationer, hvor de vil føle, de er mere produktive.
  • Work-Life balance Millenials er ambitiøse, men de vil også leve livet. Dette kan opleves en smule paradoksalt, når de flere unge i dag også er mere stressede end tidligere generationer.  Grundet teknologien har det nok aldrig været så svært som det er i dag at skabe balance mellem arbejds- og privatliv. I dag behøver man ikke sidde bag skrivebordet på kontoret for at arbejde. Men adgangen til e-mail døgnet rundt kan det være svært at undgå at være på 24/7. Dette kan også forklaret et øget behov for at bevare work-life balance. Samtidigt er millennials opvokset med et liv fuld af fritidsaktiviter og store sociale omgangskredse. Og det vil de pleje. For den unge generation handler det ikke om materielle goder som villa stor volvo og vovse, men selvrealisering og personlig udvikling. Og den finder de snarere på en bjergtop i Nepal end bag rattet i en Mercedes. Som leder skal du derfor være indstillet på at slippe kontrollen og give dine unge ansatte muligheden for at kombinere job og privatliv ved at tilbyde dem frihed under ansvar. Det kan til dels ske ved ikke at have fastlagte rammer for arbejdstidspunket, men også ved at give dem fleksible rammer for den personlige udvikling, som finder sted uden for kontorers vide rammer. Det kan for eksempel være ved at tilbyde ansatte at gå tidligere en dag om ugen for at de kan deltage i et kursus, de ønsker, tilbyde midlertidig orlov og des lignende.
  • Meningsfuldt arbejde For at fremstå attraktiv på arbejdet skal virksomheden ikke kun præstere på de økonomiske parametre. Millennials er drevet af lyst og passion, og de vil have det i deres arbejde. I modsætning til deres forældre er de ikke drevet af stabil indkomst og udsigten til økonomiske bonusser. De vil have indflydelse, personlig udvikling, og der skal være en mening med galskaben. De arbejder ikke for sorte tal på bundlinjen, eller for at chefen får en ny BMW. Den dybere mening med arbejdet er vigtigere end høj løn. Virksomheden skal have et værdisæt, og det skal være med til at gøre en forskel for andre.
  • Udfordring & udvikling Millenials vil have mulighed for at udvikle sine kompetencer og tillære sig nye. De sætter pris på personlig udvikling og anser muligheden for at få nye kvalifikationer som afgørende for jobvalget. Arbejde som en del af deres livslange personlige udvikling og ikke en endestation. Som leder bør du tale løbende med din medarbejder om vedkommendes karriere planer og vise, hvordan du og virksomheden kan hjælpe medarbejderen med at nå sine personlige mål. Millenials søger en leder, der har en interesse i medarbejderens succes og professionelle udvikling.
  • Feedback & involvering Millennials er opvokset i en tidsalder med et højt kommunikationsniveau, og de er vant til at modtage inputs, råd og feedback fra deres omverden – og det forventer de også af deres leder. De har et større behov for feedback og anerkendelse, end man har set hos tidligere generationer, ligesom de er mindre regelstyrede og vil forvente ikke blot at blive informeret, men også involverede i beslutninger. Millenials er anti-autoritære og vil ikke blot adlyde en ordre, men vil have ansvar og forventer at blive både set, hørt og lyttet til. Du vil have stor succes som leder for millenials, hvis du skaber et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig inkluderede og får tiltroet ansvar.

Selvom den unge generations krav og forventninger til arbejdspladsen kan give erhvervslivets ledere grå hår i hovedet, så kan millennials samtidigt være en gave til arbejdspladsen. En ny generation betyder også en ny måde at se verden og tænke forretning på. De er nytænkende, videbegærlige og omstillingsparate. De har ikke et arbejde af nødvendighed, hvilket gør dem til dedikerede og engagerede medarbejdere, der er villige til at gå en ekstra mil for virksomheden.

Har du lyst til at arbejde sammen med os? Læs mere her