Generation Z – Det kan generationen tilbyde din virksomhed

Vi har alle oplevet at vi bevæger os ind i en mere online og digital verden, også når det kommer til hvordan vi arbejder. Og vi har eksperter i denne verden gående i mellem os, lær at spotte dem her.

Generation Z, Post-millennials, mobilgenerationen – Kært barn har mange navne. Dette er generationen der er vokset op med internet, smartphones, tablets og bærbare computer. De er mere selvstændige og alle disse medier er en del af deres miljø og deres hverdag. Som forældre til denne generation hedder det ikke længere om barnet skal have en telefon, computer eller tablet, men snare hvornår og hvilken model det skal være. Mange i denne generation har meget tidligt fået adgang til telefoner, tablets og computere, dermed har de også haft utrolig nemt ved at komme til en kæmpe informationskanal – Internettet.

Fun facts om Generation Z

Vidste du at…

  • 98% ejer en form for smartphone?
  • 36% ser tv
  • de ser 83,7 min onlinevideo hver dag
  • de surfer ca. 170 min på mobilinternet hver dag
  • de tilbringer ca. 70 min om dagen på sociale medier.

Bliver de yngre og yngre?

Mange mener at Generation Z bliver yngre i deres adfærd. Den amerikanske forsker Jean Twenge mener at 18-årige opfører sig som 15-årige tidligere gjorde, og 13-årige opfører sig som 10-årige. Twenge mener at de bliver rebelske, mere tolerante og dovne, mindre lykkelige og totalt uforberedt til voksenlivet. Som et eksempel syntes 18 % af Generation Z at man som 13-årig bør have en smartphone, mod 4% af Generation X.

Arv eller miljø?

Mange mener at miljøet i samfundet har ændret sig væsentlig i forhold til de forrige generationer, andre mener at uddannelse og opdragelse fra forældre også skal lægges ind i forklaringen. En anden forklaring kan være at også under Generation X og Y er der sket en stor udvikling og det er gået hurtigt med teknologien, og begge generationer er begravet i egne skærme.

Generation Z der kommer efter, ser derfor sjældent hvordan man agerer voksent, løser konflikter, agerer med personer i virkeligheden eller konfronterer personer som ikke mener det samme som en selv. Så hvis fejl er det egentlig?

Generation Z er eksperter

Men hvad er de eksperter på? Du kan formentlig ikke række dem en værktøjskasse og forvente at de kan bygge noget fra bunden. Men giv dem en computer og de kan finde ud af hvordan de løser problemet. Det vigtigste for dig som virksomhed er at vide hvordan du håndtere Generation Z både som ansat men også som kunde.

Hvad skal de arbejde med?

Hvis du sætter en fra Generation Z med en enhed med internet, kan du være rimelig sikker på at din tilstedeværelse på internettet bliver bedre. Måske ikke med dem alle, men langt største delen af Generation  Z, dette skyldes at de hver dag i hele deres opvækst har været omgivet af medier hele tiden. Din markedsføring, hjemmeside, sociale medier og så videre vil formentlig derfor blive bedre.

De forventer også mere og hurtig feedbaack. Ligeledes forventer de at stige hurtigt i graderne, hurtigere end andre generationer. Mere end 50% forventer at blive forfremmet 2 gange inden for de første fem år.

Hvordan rekrutterer man Generation Z

Generation Z er mindre risikobetonet end X og Y. Trygge karrierevalg går som udgangspunkt foran ønsket om selvrealisering. Selvom Generation Z ikke ser en lige så hård opdeling mellem arbejde og fritid som tidligere generationer, så forventer de mere af sine arbejdsgiver. Et eksempel herpå er, at generationen stiller krav om at kunne arbejde når og hvor de vil. Så hvor fleksibel er din virksomhed, bør du spørge dig selv?

Desuden vil post-millennials arbejder for nogen og noget de kan stå indenfor. Det er vigtigere med bæredygtighed, værdigrundlag og så videre end det er hvor mange penge de tjener. Man taler mere og mere om hvad man arbejder med, end hvad der står på lønsedlen.

Post-millennials skiller også ud fra millennials når det kommer til uddannelse. Man er mindre tilbøjelig til at tage studielån og færdiggøre påbegyndte uddannelser eller kurser. Her værdsætter man i højere grad personlig udvikling og livslang lærdom end et uddannelsesbevis. Et eksempel er hvor mange guides og uddannelses materiale der er at finde på fx Youtube. I dag kan du blive en fuldt ud fungerende programmør ved at surfe rundt og se videoer på Youtube.

Læs også her hvordan små virksomheder kan gøre sig attraktive overfor store talenter

Egenskaber og fordele

En del ting er anderledes i forhold til de forrige generationer. Her har vi listet nogen

Koncentrationsevne

Det vil sige hvor længe man kan holde opmærksomheden og fokusere på en bestemt ting. Typisk er den mindre ved denne generation i forhold til de tidligere, man mener at dette hænger sammen med måden hvorpå Generation Z opfanger og bearbejder information og nyheder. De er vant til medier som Twitter, Instagram og lignende hvor man hurtigt scroller videre.

Multitasking

Det de taber i koncentration, vinder de i multitasking. Generation Z er i højere grad vant til at sidde med computeren, skrive noter og se tv-i baggrunden. Ting som tidligere generationer ellers har svært ved.

Selvstændigt eller gruppearbejde

”Jeg kan selv!” har aldrig været mere sandt. Vi ser en stigning i selvstændige og freelancer og den har været der de seneste år.

Digital pioner

At være en digital pioner eller en tidlig adoptør vil sige at man er hurtig til at reagere på forandringer of nyheder indenfor teknologi og apps. 40% af de adspurgte Generation Z’er svarer at det er vigtigere med en pålidelig WI-FI forbindelse end toiletter på offentlige steder, restauranter, cafeer og lign.

Face-to-face

Generation Z kommunikere helt på skrift, hvad end om det er mail, sms eller anden tekstmedier eller face-to-face gennem Facetime, Google Hangouts, Skype eller anden videoløsning. At ringe almindeligt kan virke skræmmende, og noget de helst undgår.

Varemærker er ikke så vigtigt

Mens tidligere generationer har lagt stor vægt på mærkevarer, så er det noget denne generation interessere sig meget lidt for. Det er vigtigere med rabatter, udseende, leveringstid og købsprisen er den rigtige. Den rigtige pris er blevet en social sag for Generation Z. Så de rådfører sig gerne med venner, søger længere, kigger film og kontakter omgangskredsen om varemærket og produktet. Youtube er blevet et mere populært værktøj i købsprocessen.

Influencer

Sociale influencer spiller en større rolle og kan være afgørende for om generationen køber fra virksomhed a eller virksomhed b, selvom det er samme produkt, pris og leveringsbetingelser. Har en influencer anbefalet produktet fra virksomhed b vil de til trods for en højere pris og længere leveringstid, hive kunden ind i deres butik. Ligeledes er emballage desuden meget vigtig da der bliver taget flere og flere billeder og film generationens køb.

Åbenhed og kommunikation tæller højt

Overordnet set om det er et fysisk arbejde som tømre eller kontorjob indenfor markedsføring så forventer Generation Z meget feedback, gennemskuelighed og kommunikation. Hvad du giver, får du også tilbage.

 

God fornøjelse med virksomheden og med Generation Z

/Teamet på Qred

 

Funden inspiration

Ledelse af forskellige generationer

Generation Z er vokset op med at skulle fremad

Ansøg
nu