Fem inspirerende iværksættere

Hos Qred er vi vilde med iværksættere, som forandrer verden med banebrydende ideer og og nye teknologier. I listen her finder du blot et fåtal af verdens utallige inspirerende iværksættere.

Elon Musk

Innovator. Disruptor. Game-changer. Gennem tiderne har vi været vidne til geniale iværksættere, som har forandret verden. Langt fra alle er dog af samme kaliber som Elon Musk. I en alder af 44 år står han bag banebrydende selskaber som PayPal, Space X, Tesla Motors. Det er helt tydeligt, at der her ikke bare er tale om en fremadsynet forretningsmand, men også en opfinder med store visioner. Således har Elon Musk gjort det sin ambition at gøre menneskeliv på andre planeter til en mulighed.

Steve Jobs

Steve Jobs bliver betragtet som en pioner inden for computerindustrien. Og med rette. Han var bare 21 år gammel, da han sammen vennen Steve Wozniak grundlagde Apple i garagen hos Jobs’ forældre. Da det tekniske geni Wozniak for egen fornøjelses skyld havde konstrueret sin egen computer, øjnede Steve Jobs straks den kommercielle mulighed: Her var der tale om en computer, som kunne blive allemandseje.  Udviklingen af Apple ll blev en milepæl i udviklingen af den personloge computer, men Steve Jobs stoppede dog aldrig med at have store visioner. Med iPod’en ændrede han vores måde at lykke til musik på, og med iPhone leverede han internet i lommerne på verdens befolkningen. Sidstnævnte opfindelse har i dag været med til at ændre måden, vi får vores informationer på, gør vores indkøb, og udfører vores arbejde på.

Bill Gates

En højt begavet Bill Gates er drivkraften bag PC-alderens største succeshistorie, Microsoft. I en alder af 12 år forelskede han sig i computeren og særligt kastede han sin passion på programmer (software), fremfor selve maskinen (hardware), og med udviklingen af Windows-programmet indtog Bill Gates for alvor tronen som kongen af software. Systematisk udkonkurrerede Bil Gates og Microsoft alle andre, der forsøgte at indtage softwaremarkedet. Han var nemlig ikke blot et teknisk geni, han var også en exceptionel forretningsmand. I en alder af 31 blev han den yngste milliardær nogensinde, og 39 år gammel var han verdens rigeste mand.

Ole Kirk Christiansen

Hos Qred er vi vilde med historien om, hvordan Ole Kirk Christiansen skabte verdens største legetøjsproducent. I 1930’erne led hans snedkervirksomhed, som mange andre virksomheder, under recessionen.  Som alene far til fire drenge kunne han ikke give op. Af ekstra stumper af træ fra byggevirksomheden begyndte han at lave trælegetøj. Sønnen Gottfred begyndte at hjælpe sin far, og sammen opbyggede de Legos første fabrik af trælegetøj. Fabrikken brændte ned, men det afholdte ikke Ole og Gotfred fra at bygge virksomheden op igen – endnu engang fra bunden. I 1950’erne fik de deres gennembrud med plastklodsen, som siden den har været omdrejningspunktet for LEGOs succes. I dag er Lego kendt og elsket af børn i hele verden.

Vi elsker historien om LEGO, fordi den viser, hvordan hårdt arbejde og viljestyrke kan overkomme forhindringer og modgang.

Har du ikke allerede set LEGOs animerede video om, hvordan virksomheden blev til, kan du se den her.

Larry Page and Sergey Brin

Web-domænet Google blev registreret af Larry Page og Sergey Brin for 20 år siden. De to grundlæggere mødte hinanden i 1995, da de begge studerede på Stanford University. Med opdagelsen af, hvordan de enorme mængder af materiale, der florerede på nettet, kunne ”tæmmes” ved at rangordne søgeresultaterne, var grundstenene til Google lagt. I dag er Google ifølge Alexa indekset verdens mest besøgte hjemmeside. Historien om Googles tilblivelse er en klassisk iværksætter historie; den geniale ide kombineret med hårdt arbejde og lidt held.

Drømmer du om at blive lige så stor som en af de ovenstående iværksættere? Læs vores gode råd til, hvordan man som ung iværksættere kommer i gang med at realisere drømmen.