Fem grunde til din virksomhed skal have en PR-strategi

PR, en forkortelse for public relations, er en strategisk kommunikationsdisciplin, der arbejder med en virksomheds eller organisations omdømme i offentligheden, og positiv mediedækning er et særdeles kraftfuldt redskab til at fremstille virksomheden i et gunstigt lys, fordi det forbedrer virksomhedens troværdighed og legitimitet i offentligheden.

Den britiske Richard Branson er kendt for citatet: ”A good PR story is infinitely more effective than a front page ad”.

Nedenfor kan du læse fem bud på, hvorfor Virgin-grundlæggeren er af den holdning.

5 gode grunde til at din virksomhed skal have en PR strategi

Tiltræk nye kunder
Effektiv PR-strategi kan være altafgørende for at din virksomhed opnår succes. For det første vil medieomtalen gøre dine potentielle kunder opmærksomme på, at virksomheden og dens produkter og tjenester eksisterer, og ligeledes kan PR også være med til at forvandle en førstegangskøber til en tilbagevendende loyal kunde. I dag køber folk ikke produkter, men de køber den historie, der følger med at benytte sig af en virksomhedstjeneste elle ret produkt.

Tiltræk talent
PR-kampagner tiltrækker ikke kun nye kunder, men også potentielle medarbejdere. Talenter er måske erhvervslivets både knappeste og vigtigste ressource, og med omtale af din virksomhed i medierne gør du ikke bare potentielle medarbejdere opmærksomme på din virksomhed – du gør også virksomheden til en mere attraktiv arbejdsplads. Du kan endda lave deciderede PR-kampagner og tiltag, som placerer din virksomhed som en af branchens mest efterspurgte virksomheder. Sidste år fik den mindre københavnske it-virksomhed IIH Nordic en del medieomtale, fordi virksomheden havde indført 4 dages arbejdsuge. Til DR fortæller direktør Henrik Stenmann, at ansøgningerne vælter ind. Vil du have flere tips til, hvordan du tiltrækker og fastholder medarbejdere, kan du læse vores blogpost “Sådan tiltrækker små virksomheder store talenter”.

Øg virksomhedens troværdighed og omdømme
Når din virksomhed omtales i et medie vil det have en langt større indvirkning på dit omdømme end en annonce, hvad enten den er placeret i tv, en avis, Google eller lign. Det skyldes, at det er langt mere troværdigt for folk, når en uafhængig tredjepart, dvs. journalisten, fortæller historien om din virksomhed, end hvis du selv er afsender af budskabet, som jo er tilfældet med reklameannoncer.

Tiltræk investorer
De rigtige medieplaceringer på de rigtige tidspunkter kan bruges til at tiltrække VCs og andre investorers opmærksomhed. PR øger din troværdighed som en stabil og potentiel lukrativ investering. Og går du for eksempel med planer om at børsnotere virksomheden, er du afhængig af offentligheden kender til din virksomhed, så du har købere til dine aktier.