11 måder at finansiere din virksomhed

Melisa

Country Manager Denmark
Qred
30/3/2020
10
minutter

Som ung iværksætter er det ikke altid let at få finanserne til at hænge sammen, specielt når det kommer til at finansiere en ny virksomhed.

Hvor kan du finde de penge du mangler? Det hjælper vi dig med at finde ud af i denne artikel.

Hvor mange penge skal du bruge?

Når du overvejer finansiering af din virksomhed, er det en glimrende mulighed for at tænke nærmere over din virksomheds budget.

  • Hvor meget skal gå til lønninger?
  • Software?
  • Kontor?
  • Markedsføring?
  • Skal du have fysiske varer på lager?

Find ud af, hvor meget du som minimum skal bruge hver måned på omkostninger. Derefter kan du tilføje det beløb, du ønsker at tjene hver måned.

Når du har det på plads, kan du overveje en eller flere af de følgende finansieringsmuligheder.

1. Egen opsparing

Din egen opsparing er det bedste sted at starte, hvis du har brug for penge til din opstart. Det er faktisk rigtig svært at finde finansiering andre steder, hvis du ikke selv er villig til at skyde penge i din virksomhed.

Det er vigtigt at vise, at du er villig til at løbe en del af risikoen selv.

En anden fordel ved at finansiere sin virksomhed selv er, at du kan komme i gang med det samme. Du behøver ikke bruge tid på at pitche din idé, hverken overfor familie, investorer eller låneudbydere.

Du kan ofte komme ret langt med selv beskedne beløber, afhængig af hvilken type virksomhed du vil starte.

Der er flere forretningsmodeller, der ikke kræver et stort startbeløb. Her er nogle eksempler:

  • Online serviceydelse. Sælger du en serviceydelse markedsføring eller lignende, sælger du i høj grad din tid. Det kræver ikke de store startomkostninger.
  • Hvis du har eksisterende færdigheder, kan du som konsulent arbejde hjemmefra.
  • Uanset om der er tale om tekst, grafisk design, video eller noget helt andet, koster det ikke meget at komme i gang.

Fordele

  • Du kan komme hurtigt i gang.
  • Du har mere kontrol over virksomheden.
  • Du skal ikke bruge tid på at snakke med investorer og låneudbydere.
  • Presset på dig er mindre, eftersom du ikke skal betale penge tilbage til nogen.

Ulemper

  • Du løber hele risikoen selv.
  • Der kan være færre penge til rådighed, afhængig af din opsparing.

2. Investorer

Den klassiske måde at finansiere din virksomhed på, er ved at finde en investor. En investor er, som navnet indikerer, en person eller virksomhed, der investerer penge i din virksomhed.

I bytte for investeringen, får investorer kontrol over en del af virksomheden og del af overskuddet.

Der findes flere former for investorer.

  • Angel Investor. En Angel Investor er én enkelt indflydelsesrig person, der investerer i en virksomhed (som regel nystartet). En virksomhed kan godt modtage investeringer fra flere Business Angels.
  • Venturekapital eller investeringsfond. Venturekapital adskiller sig fra Business Angels, idet der er tale om en pulje af kapital fra en række forskellige personer og/eller virksomheder.

Der findes også andre former for investering, f.eks. Crowdfunding, som vi taler mere om senere i denne artikel.

Hvad kræver det at finde en investor?

Der er i princippet ingen faste krav du skal opfylde for at finde en investor. De fleste kræver at du kan fremlægge en detaljeret forretningsplan.

Ingen investor er forpligtet til at investere i din virksomhed.

For at forbedre dine chancer, skal du altså kunne forklare investorerne, hvorfor det er en god idé at investere i netop din virksomhed.

Fordele

  • En god startinvestering giver dig midler til at få virksomheden til at vokse
  • Finder du en god investor, kan du drage nytte af deres erfaring og netværk.
  • Du skal ikke selv finansiere hele virksomheden.

Ulemper

  • Det tager tid. Det er et arbejde i sig selv at udarbejde en forretningsplan, øve en pitch og finde de rigtige investorer.
  • Du må opgive den del af overskuddet, der vil gå til investorerne.
  • Du mister noget kontrol, og det er ikke sikkert du altid er enig med investorerne.

3. Erhvervslån

Det er nok ingen overraskelse for dig, at erhvervslån er en finansieringsmulighed. Qred’s kerneydelse er netop erhvervslån.

Et erhvervslån er et lån til erhvervsøjemed. Det kan altså udelukkende optages af virksomheder, ikke af privatpersoner.

Qred tilbyder som nogen af de eneste udbydere, også erhvervslån til opstart af virksomhed. Hvis du har en god idé, er vi altså villige til at låne dig penge, selvom idéen ikke er iværksat endnu.

Der udarbejdes selvfølgelig en kreditvurdering af dig og din virksomhed, og du hæfter også personligt. Hvis du ønsker at tage et erhvervslån, kan du ansøge på forsiden.

Du kan også se en oversigt over danske erhvervslån hos Financer.com.

Fordele

  • Det er muligt at få finansiering, selvom din virksomhed er helt ny.
  • Det er uforpligtende at ansøge.

Ulemper

  • Du skal stadigvæk hæfte personligt for lånet.
  • Hvis din virksomhed går ned, skal du selv betale lånet tilbage.

4. Lån af familie og venner

Har du ikke penge nok og kan du ikke få et erhvervs- eller banklån?

Så er det en del nemmere at overtale venner og familie til at give tilskud, end det er at pitche sin idé overfor en række investorer.

Det er klart, at det ikke er uden risici at låne penge af familie eller venner.

Skulle din virksomhed gå nedenom og hjem, og det dermed bliver svært for dig at betale pengene tilbage, kan dine personlige relationer komme til at lide.

Det skal du have på plads

  • Skriftlig aftale. Selvom der er tale om venner eller familie, er det en god idé at have en professionel tilgang. Præsenter eventuelt en forretningsplan.
  • Undgå misforståelser. Forklar hvordan midlerne vil blive brugt og husk at fortælle om den risiko de løber ved at låne dig penge. Det er vigtigt at træffe beslutninger på et informeret grundlag, uanset hvem din investorgruppe består af.

Fordele

  • Du kan ofte få en fordelagtig rente, når du kender din låneudbyder personligt.
  • Det er nemmere at pitche din idé overfor venner og familie end ukendte investorer.

Ulemper

  • Risiko for at personlige relationer lider, hvis virksomheden går ned.

5. Crowdfunding

Rejs kapital til din virksomhed online gennem platforme som Kickstarter eller danske Boomerang.

Crowdfunding er, når man som virksomhed eller privatperson rejser kapital fra mange forskellige personer. De førnævnte platforme og mange andre, matcher projekter og investorer.

En af fordelene ved crowdfunding er, at du kan teste din idé på en mindre skala. Hvis folk bakker op om dit projekt, er det en validering af din idé.

Får du ikke nogen opbakning, betyder det dog ikke nødvendigvis, at idéen ikke er god. Når det kommer til crowdfunding, er der en tendens til at bakke op om nye idéer fremfor eksisterende.

Fordele

  • Du rejser ikke kun penge, du kommer også ud med dit budskab.
  • Det er relativt nemt at komme i gang.
  • Du kan bruge crowdfunding til at teste markedet og validere dit tilbud.
  • Du samler alle investorer ét sted.
  • Du skal ikke overdrage en del af virksomheden til investorerne, som det er tilfældet med Venturekapital eller Business Angels.

Ulemper

  • Det kræver en hel del arbejde.
  • Hvis du fejler, er det et offentligt nederlag.
  • Du skal stadigvæk pitche din idé til investorerne.
  • Det kræver ofte en original idé, eftersom mange forsøger at få deres projekter crowdfundet.

6. Crowdlån til virksomhed

Har du hørt om crowdlending før? Altså hvor investorer og låntagere matches i en win-win løsning? Det findes også i erhvervssammenhæng.

Det fungerer på samme måde som crowdfunding, men i stedet for en investering, er der tale om et lån. Pengene skal altså betales tilbage til investorerne igen med renter.

For dig som låntager, er der ikke den store forskel fra crowdlån til almindelige erhvervslån. Det kan i nogle tilfælde være nemmere at blive godkendt, men vilkårene er omtrent de samme, og du skal gennem en kreditvurdering som på normalvis.

Fordele

  • Du kan til nogen grad validere din idé alt efter om folk vil låne dig penge eller ej.
  • Det er uforpligtende at ansøge.

Ulemper

  • Du løber samme risiko som låntager, som ved almindelige erhvervs- eller banklån.
  • Hvis din virksomhed går ned, skal du selv betale lånet tilbage.

7. Bootstrapping

Bootstrapping betyder, at du selv finansierer din virksomhed. Bootstrapping er en kombination af flere forskellige finansieringsmetoder.

Du kan f.eks. drage nytte af egen opsparing, kreditkort eller ved at sælge ud af dine ejendele. Det betyder i sidste ende, at du selv finansierer din virksomhed, ikke en investor eller långiver.

Det er næsten altid en god idé selv at skyde penge i din virksomhed. Hvis du bruger andres penge, er det nemmere ikke at være påpasselig med sit budget.

Bruger du derimod dine egne penge, vil du i større grad sikre dig, at pengene bliver brugt effektivt.

Fordele

  • Fuld kontrol over virksomheden.
  • Det er nemt og hurtigt at komme i gang.
  • Selvom du starter ud med bootstrapping, kan du stadigvæk få ekstern hjælp senere.

Ulemper

  • Går det galt, mister du dine egne penge.

8. Spar og tjen flere penge

Hvis du kan spare penge i din hverdag, kan du bruge dem i din virksomhed. Det samme gælder, hvis du kan tjene mere.

Som sagt er det ikke alle virksomhedstyper der kræver stor startkapital, men hvis din gør, kan du nå langt ved at optimere dit hverdagsbudget.

Det kan være ekstremt lukrativt at gøre det til en vane at spare op og geninvestere overskuddet i din virksomhed.

Spar ved at

  • Skære ned på abonnementer og tjenester.
  • Undgå impulskøb.
  • Omlæg dine lån til billigere lån.
  • Lægge et budget.

Tjen ved at

  • Sælge ud af dine ejendele.
  • Udleje et værelse i din lejlighed.
  • Tage et ekstra arbejde.

Fordele

  • Du er ikke afhængig af investorer eller lån.
  • Det er relativt nemt at spare og tjene flere penge.
  • Du bevarer kontrollen over din virksomhed.

Ulemper

  • Det tager tid, som du kunne have brugt på din virksomhed.

9. Legater

Legater er fantastiske, fordi de er gratis. De adskiller sig fra investeringer og lån, idet du hverken skal afgive ejerskab eller betale pengene tilbage igen.

Der findes legater til mange forskellige formål, i mange forskellige nicher og af alle forskellige størrelser. Både private virksomheder og staten udsteder legater. Det samme gør EU.

Der findes faktisk ca. 15.000 forskellige fonde i Danmark, hvoraf mange af dem bevilger legater til iværksættere.

Læs evt. denne artikel på Fundraising.dk, som lister en række forskellige legater til iværksættere.

Fordele

  • Det er gratis at ansøge om et legat.
  • Alle pengene kan bruges på virksomhedens vækst.

Ulemper

  • Det tager tid at researche og skræddersy ansøgninger.

10. Lån i friværdien

Hvis du er boligejer og din bolig er steget i værdi, kan du tage et lån i friværdien.

Det kan være en betydelig sum penge, som du i teorien kan bruge som du vil. Dem kunne du passende skyde i din virksomhed.

Lån i friværdien adskiller sig fra banklån og erhvervslån idet der er tale om et sikret lån.

Fordele

  • Du har sikkerhed i din bolig.
  • Der er tale om et af de billigst mulige lån.
  • Du har selv kontrol over pengene.
  • Du kan bruge pengene som du vil.

Ulemper

  • Der er stadigvæk tale om et lån, som skal betales tilbage igen.

11. Banklån

En af de mest åbenlyse løsninger til finansiering, er at gå i banken og bede om et lån. Et banklån kan have forskellige formål, og ofte kan det være et synonym for et almindeligt forbrugslån.

Disse lån kan du bruge som du vil, og dermed også til din virksomhed.

En af hagerne ved banklån er, at de ofte er relativt dyre. Du hæfter også personligt for lånet, eftersom det er dig, som person, ikke din virksomhed, der optager lånet.

Det betyder almindelig kreditvurdering og evt. en snak med din bankrådgiver, før du kan få pengene.

Fordele

  • Du bevarer kontrollen.
  • Du kan få pengene relativt hurtigt.

Ulemper

  • Du hæfter personligt for lånet.
  • Lånet kan blive dyrt.

Stir dig ikke blind på én finansieringstype

Det gode ved at have sin egen virksomhed er, at du bestemmer hvad der skal ske. Du kan sagtens starte ud med at bruge din egen opsparing og på et senere tidspunkt tage et lån eller finde en investor.

Der er mange fordele ved at bruge sine egne penge på sin virksomhed. Det skaber et vist pres, som kan være med til at øge din produktivitet.

Samtidig kræver det at du er mere kreativ med, hvordan du bruger de penge du har til rådighed.

Bruger du dine egne penge først, kan du få de rigtige systemer på plads, som arbejder effektivt for dig. De systemer kan bygge ovenpå med andres penge senere.

Er du allerede nået det punkt?

Så kan du overveje et erhvervslån fra Qred. Det kan give dig det ekstra cash flow du har brug for, til at tage din virksomhed til det næste niveau.

Qred har fleksible betingelser og lægger stor vægt på kundeservice, så de kan hjælpe dig bedste muligt.

Stadig ikke overbevist? Så kan du læse denne eksterne Financer.com anmeldelse af Qred.

Del denne artikel

Related posts

Læs også